Trin 09 – Hold fast på dig selv

Gå tilbage til Trin 08 <> Gå videre til Trin 10

Grænsesætning

Sæt grænser for dig selv når du bliver trådt på, men gør det roligt og bestemt gennem assertion. Undgå at der bliver kastet bolde over på dig, som du urimeligt forventes at tage ejerskabet for, så kast dem tilbage ved at spørge ind til hvad pågældende mener er årsagen til at bolden skal over på din banehalvdel, om de virkelig mener det de siger. Spørg grundigt ind til kernen i problemet og sørg for at i har den samme forståelse for kernen i problemet inden du laver en tilbagelægning.

Forlang i øvrigt at der kommer en bold af gangen, du kan ikke gribe 10 bolde på en gang, så forlang en ting af gangen. Når en partner i øvrigt løber af sporet og over i en anden retning, så tag personen i hånden og sig, skat, det kommer vi til, jeg vil meget gerne høre det også, men vi to har altså lige brug for at blive færdige med det vi var igang med at tale om.

Du kan heller ikke gå til din chef og så bare kaste en sæk fyldt med bolde i hovedet på ham eller hende. Chefen vil forlange at modtage en bold af gangen, så i kan nå til bunds med dem en for en.

Konflikter der vokser til skænderi

Eksempel

Kæresten råber af dig, du fortæller at du ikke kan lytte ordentligt til hende når hun råber, hun bliver mere aggressiv og beskylder dig for ikke at ville høre på hende, du fortæller hende at du mere end gerne vil lytte til hende og forstå hvad hendes bekymringer er. Hun fortsætter med at være aggressiv og du fortæller hende at du forlanger en pause og hun må gå et andet sted hen og falde til ro, hun siger at du lige så godt kan gå et andet sted hen og du fortæller hende at det er hende der er aggressiv og derfor skal hun gå, hun vil ikke lytte og tvinger samtalen et andet sted hen, du siger til hende at så må du gå men at du ikke vil finde dig i at hendes aggression tvinger dig til at gå. Du vil derfor gerne snakke videre men først når hun kan anerkende det og ikke før. Så går du, kommer tilbage om 15 minutter og siger har du tænkt over om det er mig eller dig der skal forlade stedet når det er hende der er aggresiv. Hun svarer at det er hende. Godt så kan i komme videre fra hvor i slap. Hør her skat, jeg elsker dig og vil dig mere end noget andet, men du er nødt til at forklare mig stille og roligt hvad det er jeg skal forstå som bekymrer dig.

Bliv ved med at holde fast i dig selv og stå fast på at sætte en grænse men træk dig aldrig i forholdet, tag pauser og forlang en snak om tingene frem for skænderi.

Skænderi kan være virkelig godt til at rense luften ud og komme frem med skelletterne i skabene, men det er aldrig den gode måde at gøre det på. Der er så mange faldgrupper for at få sagt ting der sårer hinanden, man kan ikke lytte til hinanden og man kommer sjældent, hvis ikke aldrig til enighed under et skænderi. Et skænderi fører enten til at den ene part trækker sig opgivende og lader den anden trumfe igennem, eller man går hver til sit og skal mødes igen og forsone. Det er godt hvis forsoning indebærer at man får genoptaget snakken og komme frem til forståelse for hinanden samt anerkendelsen af at nu kan konflikten lukkes og man kan nu komme videre frem sammen, gerne med forsoningsknald efterfølgende, så man for alvor kan forenes igen. Er det petitesser det handler om, dumme misforståelser, en overreaktion følelsesmæssigt eller lignende, så smil til din partner, kast lortet i skraldespanden og sig jeg elsker dig stadig, men det her er altså ligegyldt. For tag ikke fejl, mange små konflikter, kan opleves meget forskelligt og for nogle kan de hurtigt vokse sig store, især for folk som ikke er så god til at italesætte deres følelser. Så sørg for at begrave dem og sig hellere undskyld en gang for meget end for lidt – før eller siden vil du være nødt til at spørge dig selv… “Vil du have retfærdighed eller kærlighed”. Men… er det en virkelig vigtig og fundamentalt konflikt som ligger til grund for jeres konflikt, så skal den tages og den skal altså bæres helt igennem til afslutning hvor i siger til hinanden, “Ok, så er vi enige om at vi går den vej”, store konflikter må ikke fejes ind under gulvtæppet. Det er ekstremt usundt at køre gulvtæppe forhold og jeg tror ganske enkelt ikke på at det åbner nogen som helst døre til tryg og helhjertet kærlighed.

Passiv aggression

Stå imod det og tro på dig selv. Lad være med selv at praktisere det, så du har stien ren til selv at kunne forlange det modsatte. For passiv aggression er et indirekte sprog og et usikkert forsøg på grænsesætning. En der er passiv aggressiv er typisk en person der generelt har virkelig svært ved at tage direkte konfrontationer, sige fra og sætte grænser. Så det skal du imødekomme med spørgsmål som… hvad mener du med det. Konfronter det på en stille, rolig og opmærksom måde og sørg for at du ved hjælp af uddybende spørgsmål, assertion og en kærlig attitude kan få personen til at forholde sig direkte og ærligt til problemstillingen.

Identifying Passive Aggressive Behavior

Sexuel straf

Hvis en kvinde ikke ønsker sex med sin partner er det fordi hun ikke kan åbne sig for pågældende. Kvinder har under normale omstændigheder brug for at føle sig trygge, elsket og generelt ubekymret før de kan åbne sig for en mand. Hvis det er på plads og de stadig ikke kan åbne sig, så kan det meget vel skyldes at de bruger sexuel straf som magtmiddel til at få dig med på beslutning eller i en retning som hun vil bestemme. Det kan også være noget så simpelt som at hendes følelser for dig er forsvundet. Det kan yderligere være at hun er ekstremt usikker og at i ikke kan finde ro, tryghed og tillid sammen. Men så er der ikke ret mange flere muligheder. Hovedpine kommer normalt ikke ret ofte, lysten til sex kan være bremset i perioder fordi kvinden er generelt stresset, bekymret eller i sorg over andre ting, som bringer hende ud i ustabilitet, men uanset hvad, så har de absolut fleste kvinder et naturligt behov for tryghed, omsorg og fysisk kontakt fra deres partnere. Måske ikke lige sex, men kram, kærtegn, kys og nus som minimum. Hvis hun ikke kan det, så har i et uløst problem i jeres forhold og det er du nødt til at få hende til at åbne op for så det kan blive lagt på bordet til en snak om det. Du kan ikke acceptere at i går rundt med et uløst problem, som ødelægger jeres intimitet og dermed jeres forhold.

Så læg op til en snak om hvad der er galt siden hun ikke ønsker intimitet. Hvis det er noget så banalt som at du lugter ud af munden grundet svamp, parodontose, mandelsten, dårlig svedlugt eller bare generel usoigneret tilstand, så kig lige dig selv i spejlet og få det ordnet. Hun bør kunne fortælle dig det, men er der grund til at du placerer ansvaret for lige præcis det på hendes skuldre? Det synes jeg ikke, så hvis det er tilfældet, så findes der en masse gode råd på nettet til hvordan du kommer diverse usoigneringer til livs.

Så arbejd på en ordentlig

  • Mundhygiejne
    • Fjern mandelsten.
    • Brug tandtråd hver eneste dag mod parodontose.
    • Børst tænder hver morgen og aften.
    • Brug mundskyld hver aften, gerne kokosolie da det er naturligt.
    • Gå til tandlægen mindst hvert andet år.
  • Normal bad rutine
    • Gå i bad hver eneste dag.
    • Undgå generelt sæbe på kroppen da det udtørrer din hud og det indeholder kemikalier som reelt set ikke er sundt for din hud
      • Dette råd gav min ekstremt smukke ex kæreste mig faktisk og det virkede. Jeg brugte generelt alt for meget sæbe og havde alt for tør hud. Så det bruger jeg altså kun hver tredje eller fjerde dag.
    • Vask hår hver tredje dag højst.
  • Barbering
    • Har du skæg så trim det til så det spiller, hver dag.
    • Barber dig hver dag og undgå at du får skægstubbe på tredje dagen.
  • God kropsduft
    • Brug uparfumeret rollon deodorant og brug en eu de toilette så du dufter godt. Det koster en god slat penge i indkøb, men til gengæld holder den ekstremt lang tid.
  • Sundere hud
    • Styrk dit immunforsvar og søg læge hvis du har udslæt. Burde også blive markant bedre med kost tilskud og en sund varieret kost.
  • Styr på håret
    • Få det klippet i tide, så det ikke konstant, sidst på kvartalet, gror for langt og bliver sjusket.
  • Skift bluse, strømper og underbukser hver dag.

Det er bare lidt hurtige hygiejne råd, men ovenstående bør du som minimum selv kunne holde styr på, for at du kan fremstå som en ansvarlig og tiltrækkende mand med styr på tilværelsen.

Jeg synes nedenstående artikel er utrolig godt skrevet, artiklen forklarer begrebet godt og beskriver hvornår der er tale om følelsesmæssig misbrug og hvornår der ikke er tale om det.

Withholding Sex & What to Do About It

Jalousi og sygelig jalousi

Jalousi mener jeg er en normal følelse som alle mennesker med følelser kan få fra tid til anden. Det er ikke det samme som sygelig jalousi, der til gengæld er ekstremt farligt og nedbrydende.

Min personlige holdning er, at når du er jaloux så er det ok at udtrykke det i bevidste følelser. Altså noget i stil med: “Skat… jeg var sgu jaloux i går da du var i byen. Jeg ved godt det er min egen usikkerhed og det er sgu fjollet når du ellers er så god til at give mig tryghed for at du elsker mig. Jeg ved det godt men igår blev jeg sgu alligevel ramt. Giver du ikke en krammer så jeg lettere lige kan mærke dig igen og få lagt følelsen som jeg er havnet i.

Sygelig jalousi skal du have hjælp til at få under kontrol. Det er død hamrende forkert, nedbrydende og skadeligt for ethvert forholdt. Jalousi skal du altid beholde på din egen banehalvdel.

Et godt råd er at kigge på din kærestes venner/veninder. Det de er, er det som din kæreste er, uanset hvad hun så ellers viser eller fortæller dig. Det er også dem hun søger råd og støtte hos. Så hvis veninderne er nogle der gør dig utrygge, så kan jeg godt forstå dig hvis du bliver utryg angående din kæreste.

Kig også på om din kæreste gør som hun siger hun gør. Overholder hun jeres aftaler generelt, efterlever hun hendes holdninger, er hun stabil og til at regne med generelt, søger hun opmærksomhed generelt fra andre, har hun et abnormt behov for at tage til begivenheder, fester og lignende på egen hånd eller inddrager hun dig også i sådanne arrangementer, kan hun udtrykke sine følelser verbalt, giver hun dig plads til at være den du er osv. osv. Sådanne ting fortæller i sidste ende din mavefornemmelse, om du kan stole på hende eller ej. Så lyt lidt mindre på det hun siger hun er, men se i stedet på din kæreste som den hun er, hverken bedre eller dårligere, det du ser er det du får, hverken mere eller mindre og så lyt for guds skyld til din mavefornemmelse. Hvis alt er i orden men du stadig ser spøgelser i form af forestillinger om hvad hun gør bag din ryg, så skal du kigge rigtig godt efter på din egen jalousi og søge hjælp, for så ser du højst sandsynligt spøgelser generelt og det er helvede på jord for begge parter.

Husk på at en sygeligt jaloux person oftest går i følelsernes vold. De forklarer sjældent hvorfor de sidder med de følelser de gør, de er mere fokuseret på at overvåge og kontrollere så de enten kan forhindre “at du træder ved siden af” eller afsløre “at du træder ved siden af”. Hvis de åbner for meget op for hvordan det du reelt gør det påvirker dem, får de sjældent et svar de kan bruge til noget, da deres antagelser mere er baseret på deres egne forskruede tanker. Du vil med assertion kunne argumentere mod en sygeligt jaloux person, men det kræver ekstrem kontrol og mod fra dig af, så det bedste du kan gøre er at sætte absolutte grænser. Fortæl dem at når de kontrollerer dig eller forhindrer dig i at tage afsted, så ødelægger de forholdet. Fortæl ham/hende at du elsker dem og ikke ønsker andre, men at du kræver din helt normale personlige frihed og hvis de ikke kan give dig den, så må du slutte forholdet. Du kan godt gå med til aftaler som kan gøre det lettere for personen at slippe dig, såsom at skrive sms, ringe godnat etc. men kun i forhold til tiltag som du selv kan og vil stå inde for og som du føler ikke begrænser dig for meget. Generelt er alle der er sygeligt jaloux nødt til at få terapi før eller siden, så det er du formentlig nødt til at forlange samtidigt. Sidst men ikke mindst er det vigtigt for mig at sige at jeg tror på at sygeligt jaloux personer er ekstremt farlige og at sygelig jalousi kan føre både til frihedsberøvelse, grænseoverskridelser, vold og sågar mord, så tag det alvorligt og pas på dig selv især tidligt i forholdet. Det gør ikke noget at teste lidt af for eventuel sygelig jalousi i starten af forholdet efter min mening, men pas nu på med at lave deciderede svigt, så mister du jo bare din partner! Test af for om du har personlig frihed og om personen går i følelsernes vold eller om de forklarer deres følelser i forhold til dine handlinger.

Men prøv lige at læse denne artikel:

http://www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/jalousi.htm

Jeg er nemlig ikke helt enig, jeg mener personligt at man må tillade sig selv at skelne mellem normal jalousi og sygelig jalousi.

En partner der har empati for sin partner, kan også godt forstå at vi alle har en latent frygt for at miste eller blive svigtet. Derfor vil en empatisk kæreste, der gerne vil en, også forsøge at skabe tryghed og forståelse for en situation, der foregår under normal jalousi og hvor man primært holder jalousien på sin egen banehalvdel.

Men i det samme man under normale og velkontrollerede situationer lader jalousi fylde på den andens banehalvdel udvikler det sig til mistænkelighed og kontrol og der er det dybt forkert og ekstremt farligt og der taler vi om sygelig jalousi. Det er jo meget forskelligt og afhænger af vores individuelle grænser, men som hovedregel i et efter min mening, sundt parforhold, så respekterer man hinanden og skaber derfor også tryghed hos hinanden. Man respekterer hinandens grænser, finder fælles retningslinjer for forholdet og skaber tryghed til hinanden.

Så for at tage et eksempel, din partner danser meget tæt sammen med en anden mand og du ser det. Du føler at hun svigter din tillid og det skal du fortælle hende, roligt og fattet. Hey skat, det her er intimitet jeg synes vi to skal have sammen. At du har tæt kropslig kontakt og sensuel energi med en anden mand gør mig ked af det og jaloux. Det går over mine grænser, hvis du har andre grænser, så respekterer jeg selvfølgelig det, men så skal du vide at vi to bare ikke passer særlig godt sammen, det vil jeg ikke kunne holde til i længden.

Det er måske lidt kontant og absolut afslutning, men ved du hvad, det skal vi have lov til at være en gang imellem når situationen er til det. Vi er mennesker, vi har lov til at sætte grænser og sige fra og du får sagt rigtig fint fra fordi du forholder dig til hvordan hendes konkrete handlinger går over dine grænser og du respekterer at hun måske har andre grænser men konstaterer så at hvis hun vil have det sådan, så er det så grænseoverskridende for dig at du vil være nødt til at trække dig i forholdet.

Assertion

Værktøjet til at sige fra, holde fast i dig selv og sætte grænser for dig selv på en fantastisk god og stærk måde. Det er et værktøj som er et must for alle.

Jeg har kopieret direkte fra apropos kommunikation, de har en fremragende beskrivelse af hvad assertion er.

Assertion er et værktøj til at få større gennemslagskraft og til at blive bedre til at få sagt det, du mener. For mange er det svært at sige nej. At sige fra på en arbejdsopgave, som simpelthen ikke kan nås i dag, uden at svaret bliver misforstået eller opfattet negativt. På samme måde er det også svært at sige ja.

At fremhæve sig selv og påpege, at man f.eks. kunne tænke sig en ny eller spændende arbejdsopgave. Det bliver ofte ved håbet om, at omgivelserne er tankelæsere, der ved, hvad man vil.

At være assertiv er:
At vedkende sig sine følelser, behov, grænser, ønsker – og turde give udtryk for dem med respekt for sig selv og andre. Det viser sig, at denne specielle måde at opføre sig på i konfliktsituationer øger den personlige gennemslagskraft, i stedet for, som man måske skulle tro, at mindske den.

Samt

  • at udtrykke sin mening og kommunikere direkte uden at nedgøre
  • at finde de rigtige ord og turde bruge dem
  • at arbejde med sin personlige fremtræden, så budskabet ikke sløres
  • at kunne iagttage og lytte til andre
  • at tænke over, hvad man kan gøre anderledes
  • at kunne adskille sit eget følelsesliv fra andres
  • at sætte grænser for sig selv
  • at stoppe jagten på at være populær
  • at kunne indse, at man ikke kan ændre andre mennesker

Assertion handler om selvindsigt og selvforståelse.

  • Hvordan du får større gennemslagskraft og bliver bedre til at få sagt det, du mener.
  • Du bliver bevidst om dit eget værd, bedre til at træffe beslutninger, til at samarbejde, løse konflikter og til at give og modtage kritik, anerkendelse og komplimenter.

En ligeværdig kommunikation er grundstenen i alt samarbejde, konfliktløsning, parforhold, nærvær og samvær med andre mennesker – derfor kan du arbejde med assertion inden for følgende områder:

  • Ligeværdig kommunikation
  • Grundlæggende rettigheder
  • Respekt for forskelligheden
  • Samarbejde – kritik og ros
  • Sig nej så det forstås
  • Konflikter og handlemønstre
  • Håndtering af konflikter
  • Problemløsnings- og konflikthåndteringsstil
  • Den vanskelige samtale

Hold fast i dig selv

Du er den du er og du har den indsigt du har. Det er ikke forkert at være sig selv – så længe du er i åben for at lytte til kritik og gode råd, er der intet i vejen med dig. Derfor er det også ekstremt vigtigt at du lukker af for beskyldninger og forsøg på at vende tingene mod dig. Brug din mavefornemmelse langt oftere, din mavefornemmelse lyver ikke, den kalder nemlig på dig gennem dine kerneværdier. Den er verdensmester til at udtrykke bekymringer som du ikke altid ser klart når du tumler derudaf i fuld fart. Så når maven tænder en rød lampe, skal du altså lige standse op en stund og bruge lidt tid på at se situationen efter som det den er, hverken dårligere eller bedre. Yderligere er mavefornemmelsen også et opråb til dig om at lytte efter og tage nogle modige valg. For da den som sagt snakker til dig gennem dine kerneværdier, siger den også til dig at den situation du befinder dig i lige nu, formentlig ikke er den rigtige for dig længere. Du bliver ikke mødt på dine kerneværdier, du udnytter ikke dit fulde potentiale som menneske.

Lidt inspiration

 

Gå tilbage til Trin 08 <> Gå videre til Trin 10

Translate »