Trin 04 – Ændre tankemønstre

Gå tilbage til Trin 03 <> Gå videre til Trin 05

Din indre stemme

Stands den indre stemme der taler ned om dig selv (eller andre) og generelt skælder dig ud.

Eksempel

Du har været ude og handle ind og kommer hjem med poserne bugnene af madvarer der skal stilles på plads. Du skynder dig lidt, for det her skal bare overståes så du kan få slappet lidt af inden aftensmaden skal startes op. Du taber en mælk på gulvet og mælken står ud til alle sider i køkkenet.

Det første der sker er at du tænker, FUUUUCK, det skete bare ikke. Du får med det samme lyst til at give køleskabet et gigantisk lods og du gør det også men når lige at bremse foden så den ikke lander for hårdt på køleskabet. Så tænker du, hvor dum har du lov til at være, tænk dig dog om, den burde da sgu have set komme, hvorfor tog du ikke med ro, så havde du undgået det her rod og spild af tid.

Stop dig selv i processen og tænk vend den om. Tænk først – nu har jeg endelig fået mulighed for at øve min indre stemme.

Damn, nå det skete sgu så alligevel. Jeg så det jo nærmest komme inden det skete og jeg var da også lige ved at redde den på stregen, men damn, lige ved og næsten. Stands op, kig op i loftet og træk vejret dybt ind gennem næsen og pust ud igen gennem munden, gentag det eventuelt et par gange. Tænk videre at det sker for alle og er en del af livet og har intet med intelligens eller mangel på samme at gøre. Man spilder ikke livet på at tørre op efter et uheld og man når det hele alligevel, aftensmaden må så bare lige vente et par minutter længere på den anden side. Jo roligere jeg tager det, jo mindre stresser jeg mig selv og jo mindre påvirker jeg andre negativt. Og det har jeg brug for, for fortsat at kunne holde mig glad, sund og rask.

Tænk hvis du kan gøre det bare 5 ud af 10 gange. Så bliver du og dine nærmeste kun halvt så stressede af sådanne situationer og endnu bedre, du og dine nærmeste kan måske oven i købet grine af det 5 ud af 10 gange. Det er dobbelt så mange grin som før, sikke en forøgelse af jeres kærlighed og glæde sammen som det kan give.

Motiver dig selv

Betragt det som et livsvilkår at ændre kostvaner, indføre motionsvaner, få din nattesøvn og få slappet af. Hvis du ikke gennemfører den helt nødvendige selvpleje som det er, kan du heller ikke blive den du gerne vil være. Så for at muliggøre det, er du altså nødt til at skabe plads i din hverdag til det. Undskyldninger kan vi alle hælde på bordet i spandevis, men det kommer vi ingen steder med. Hvis du vil nå det resultat du gerne vil, at have overskud i hverdagen, få styr på din stress, undgå depression, have overskud til at slappe af og være nærværende, at kunne leve i nuet og få så meget ud af dine dage resten af dit liv som det kan lade sig gøre, så er du også nødt til at få indarbejdet sund kost og motion – der er faktisk ingen god medicinsk vej uden om det i form af lykkepiller, smertestillende medicin og alt muligt andet, det er alt sammen symptom behandling frem for årsagsbehandling, som du netop er gået i gang med at behandle.

Du bestemmer selv hvor højt du gider klatre, men et stykke op af bjerget skal du uanset hvad. Så start langsomt og øg niveauet stille og roligt i planlagte intervaller. Det er simpelthen nøglen til en god, stabil og vedvarende livsændring.

Giv dig selv en gave når du når et nyt niveau i din kostplan og træningsplan.

Sørg for at tænke positivt omkring din træning inden du starter – beslut dig inden du tager afsted at det skal være rart.

Lær at nyde det frem for at pace dig selv hårdt. Hellere en rolig og behagelig træning end ingen træning overhovedet. Hvis du pacer dig selv i startperioden, så stands dig selv i det og vend tilbage det til det behagelige niveau. Du kan og må først pace dig, når du har fået arbejdet motion stabilt, solidt og rart ind i hverdagen.

Observer og konstater

Du skal øve dig på at beskrive og genfortælle dig selv situationer som de er hverken dårligere eller bedre. Man har en udpræget tendens til at overdramatisere situationers alvor. Små situationer kan eskalere til ekstreme følelser indvendigt. Det er hverken sundt for dig eller andre når du eskalerer situationer og deres alvor inde i dig selv. Derfor er det ekstremt vigtigt at du lærer at tale dig selv til rette i generelle situationer, som blandt andet er diskussioner med en kæreste, diskussioner med en ven, uenighed på arbejdet, konflikter på arbejdet, børnene der ikke gider høre efter etc.

Eksempel: Min kæreste har slået op

Tankesession 1 – eskalering

Jeg har tabt det hele på gulvet, det er min skyld og min sorg er ekstrem nu. Jeg har absolut ingen selvtillid tilbage, mit liv bliver aldrig det samme igen, for hun var den eneste ene. Jeg får aldrig tillid til kvinder igen når man bliver svigtet på den måde, så nu kan jeg lige så godt lægge mig til langsomt at udånde.

Tankesession 2 – deeskalering

Jeg har tabt endnu en forhold på gulvet, det er nok bare min skyld. Jeg duer ikke til kvinder så det tror jeg bare jeg dropper. Måske er det hele i virkeligheden hendes skyld? Nå pis på det, det må hun selv om, det giver mig frihed så jeg kan få fat i en ny kvinde, forhåbentligt en med større bryster.

Tankesession 3 – konstater den som den er

Følelsen af tab og sorg er ekstrem stor, men ligesom for alle andre læger tiden alle sår. Det har rykket ved min selvtillid, så den må jeg have styrket igen. Mit liv er stadig det samme, hun var enormt dejlig og jeg elskede hende, men jeg ved at med tid, ro og bearbejdning får jeg atter tillid til kvinder. Det er sket en gang at jeg mødte den dejligste kvinde, så det kan sagtens ske igen. Især fordi at det jeg lærer nu om mig selv i et parforhold, gør at jeg kan styrke mig selv og blive klogere og dermed øger jeg faktisk mulighederne for et bedre forhold til en mindst lige så dejlig kæreste næste gang, for jeg lærer af mine fejl. Mit liv fortsætter uanset hvad, så jeg hiver fat i min genoprettelsesplan for at booste helingsprocessen og laver en evaluering af parforholdet så jeg kan få mine mange tanker placeret i de rigtige kasser samt få placeret forholdets udfordringer på de rigtige banehalvdele. Jeg skal lære noget om mig selv og hvad jeg kan gøre bedre og undgå at tage ansvar for hendes issues.

Eskalering er virkelig skidt fordi man har tendens til at give sig selv alt for megen skyld, man fastholder sig selv alt for lang tid i sorg perioden og man får svært ved at evaluere forholdet samt det tilhørende brud ordentligt. Således kan man ende med at få store problemer med tillid og plads til det andet køn fremover.

Deeskalering er også rigtig skidt. Man får ikke bearbejdet sorg og man får ikke evalueret forholdet og sig selv. Er man ikke selv klar over det, får man heller ikke bygget sin tillid op ordentligt, men fremprovokerer i stedet et overbevisnings skjold der kan forklare en selv at man er en fandens karl og sagtens kan det med kvinderne for det er dem der er skæve. På den måde får man efterhånden distanceret sig så meget fra kvinder så de mere bliver til brug og smid væk objekter. Sig goddag til ensomhed i en sen alder, når dunken hænger for meget og du ikke længere kan score på dit attraktive udseende.

Så… observer og konstater situationen som den er, evaluer den, giv dig tid til sorg, lær om dig selv det du kan således du kommer styrket og klogere om dig selv om på den anden side.

Inden du går videre til trin 05 skal du lige se følgende videoer

 

Gå tilbage til Trin 03 <> Gå videre til Trin 05

Translate »