Trin 01 – Genoprettelsesplan

Gå tilbage til introduktion <> Gå videre til Trin 02

Et projekt kræver en plan

Det bedste du kan gøre når du skal lykkedes med en opgave eller et projekt, er at lave en plan for hvordan du vil lykkedes med det. Det har jeg selv lavet når jeg faldet en tur i hullet og det virker.

Det vigtigste er dog at du starter et sted uden at det er alt for højt du skal kravle i første hug. Du starter derfor lavt men stabilt, vedholdent og kontinuerligt og først efter noget tid med stabilitet, skal du revurdere/justere på den. Men… først og fremmest er det altså en ekstremt vigtig proces at du får formuleret hvad der skal til, for at du kan få struktur, fokus og overskud tilbage til din hverdag.

Så efterfølgende præsenterer jeg hermed min egen genoprettelsesplan, læs den igennem så du kan finde inspiration til at lave din egen efterfølgende. Det vigtige er at du lægger ud der hvor du befinder dig lige nu og her og kun planlægger det du realistisk kan overkomme – lad være med at være for ambitiøs. Det er en iterativ proces, så du kommer tilbage til den, revurderer den og lægger et lille ekstra lag ovenpå løbende.

Min genoprettelsesplan

Min egen genoprettelsesplan indeholder 20 punkter, den er måske lidt ambitiøs, men den er også lavet lige efter et kærestebrud, du kender sikkert til hvor ambitiøs man kan være under kærestesorg. Men… jeg følger den og kan overskue det der hvor jeg er og det er jo præcis det der er formålet.

Min genoprettelsesplan

Din genoprettelsesplan

Læg mærke til hvor udspecificeret jeg har lavet den. Jeg siger ikke gør ditten og datten en gang om ugen. Jeg siger – Søndag uge 42 kl. Dit skal du gøre dut og Torsdage lige efter arbejde gør dat. Der skal altid tider og datoer på.

Det skal være ting som…

  • Ting der giver dig et bedre overblik og bedre orden over dine fysiske rammer
  • Ting der gør at dine værste hængepartier bliver løftet ind i et velfungerende system
  • Faste soverutiner – det er ekstremt vigtigt at du får mindst 6-8 timers søvn hver nat.
  • Faste træningsrutiner
  • God kostvaner
  • Ting du mangler at gøre mere af som du har tænkt du burde gøre oftere
  • Ting der gør at du kan få afslutning på fortid

Målet er ganske enkelt at få dig i gang med noget lavpraktisk, få fjernet rod i dit liv, få skabt orden i dine fysiske omgivelser, få minimeret de ting der kan stresse dig og ødelægge dit daglige overblik og fokus, samt ting der tilbageholder dig psykisk fra at komme videre. Når du kan mærke at du i første omgang har fået skrevet nok punkter ned, kan du standse den, men stop ved 20 punkter, for du kommer som sagt tilbage og skal revurdere planen efter nogen tid.

Denne øvelse er en ekstremt vigtig grundsten i din opbygning af dig selv og den baner vejen for at du tager kontrollen over dit eget liv tilbage, skridt for skridt.

Rigtig god fornøjelse

“Fyld mine timer med indhold, så jeg ikke bagefter skal sige: se, en time af livet er gået, men snarere, se, en time er levet”
Emerson

Afrunding

Du har nu lavet en plan som skal tvinge dig selv i gang samt give dig fast struktur i dit liv. Din rejse er kun lige begyndt, men den er begyndt og det skal du rose dig selv for, det er virkelig stærkt gået af dig.

Men inden du går videre skal du lige se disse videoer

 

Gå tilbage til introduktion <> Gå videre til Trin 02

Translate »