Om mig

Jeg er en 41 årig IT uddannet deltidsfar til 2 dejlige piger på 9 og 12 år. Jeg har et 8 til 16 job i staten og har aldrig taget nogen som helst uddannelse inden for psykologien. Jeg er primært nørd, min uddannelse er en Bachelor of Science inden for IT, Organisationsteori og Økonomi på Handelshøjskolen.

Alt hvad jeg skriver og ellers generelt udtaler mig om på min blog står således for min egen regning og det er alene baseret på min egen erfaring og viden og til tider mangel på samme. Min holdninger, erfaringer og generelle inspiration, forsøger jeg at stille frem via min blog til andre som måske kan bruge det til deres inspiration. Det har været en lang rejse for mig i min egen selvudvikling, men det jeg efterhånden mener og tror på synes jeg fungerer rigtig godt til at kunne både modstå mine egne gyngeture i livet men også holde mig stærk i mig selv.

Jeg er vokset utraditionelt op hos min far, der fik forældremyndigheden over mig og mine 2 storesøstre da jeg var omkring 1 år gammel.

Min far har kæmpet sine egne og hårde kampe i hans liv og han har selv gennemgået en stor og imponerende personlig udvikling.

Jeg har et rigtig godt forhold til min far i dag og bruger ham ganske ofte til sparring og snak omkring de udfordringer jeg støder på. Vi deler utroligt meget viden med hinanden når vi finder noget nyt der kan berige vores liv og vores sundhed.

Jeg elsker ham overalt på jorden og han i dag er den dejligste, sødeste og mest indsigtsfulde far og farfar som man kan ønske sig.

Min mor har det svært, hun kæmper stadig sine kampe, men når desværre ikke i mål med dem. Men jeg elsker hende og forsøger at være sammen med hende, dog i det omfang jeg nu engang har overskud og tid til.

Som for så mange andre, kan man godt tillade sig at kalde min barndom for hård med dertilhørende følger, udfordringer og mangler helt ind i et voksenliv.

??????????????
Claus Jørgensen

Tidligere stress- depression- og angst ramt deltidsfar

Det koster en smule at holde siden kørende, men det betaler jeg gerne hvis det kan hjælpe eller inspirere andre. Hvis du dog har fået noget godt ud af min blog og gerne vil give mig et skulderklap som tak for det og for den tid jeg har brugt på projektet, er du mere end velkommen til at donere et lille beløb forneden.




Translate »