Eksempel – Min genoprettelsesplan

Eksempel – Min genoprettelsesplan

1. Få fast struktur i dit liv igen.

Mindst 7 timers søvn hver nat – dvs. i seng senest kl.23.00 og sove kl.00.00.

Mindst 8 timers søvn i weekenden dvs. gå i seng senest kl.00.00 og sove kl.01.00.

Stå op senest kl.9.30 så din døgnrytme ikke bliver skæv.

Stå op kl.7.00 i hverdagene så du har tid til at vågne og tid til dit morgen ritual.

“Godmorgen” ritual siges højt “Det er dit ansvar at elske dig selv, du skal elske dig selv og du har ret til at elske dig selv for du er værd at elske ligesom alle andre”

Sig dernæst “Du kan hvad du vil og du skal”.

Tag 30 armbøjninger inden bad og 30 armbøjninger efter bad.

Spis dine havregryn og drik bagefter en kop kaffe medens du tjekker arbejdskalenderen for dagen.

“Godnat” ritual siges højt “Du er en mand og det har du altid været. Du skal bare ikke lade andre træde ind over dine grænser og påføre dig selv deres urimelighed eller utilstrækkelighed. En stærk mand viser sin egen styrke og balance ved at lytte samt spørge ind til andre. Sig dernæst “Du kan hvad du vil og du skal”.

Tag 30 armbøjninger inden tandbørst og 30 armbøjninger inden du lægger dig til at læse.

Fjern elektronik der kan lyse op og sende støj mod din soveplads. Læs i en bog siddende op i sengen og læg telefonen langt væk fra sengen så den ikke forstyrrer dig og din søvn. Sørg for at den ikke kan tænde, blinke eller sige lyde om aftenen efter kl.22.00.

2. Efter arbejde skal du altid sætte dig i køkkenet og nyde en kop kaffe lige når du kommer hjem, først efter det kan og må du kaste dig over andre ting. Du skal bruge mindst 5-15 minutter til at koble af og tænke arbejdsdagen igennem. Hvad var godt og hvad var skidt. Hvad kan du gøre noget ved og hvad kan du ikke gøre noget ved. Kast det du ikke kan gøre noget ved væk med det samme, det er ligegyldigt. Det du kan gøre noget ved, skriver du en handlingsplan for med det samme.

3. Brug assertion til at få andre tilbage på deres egen banehalvdel – lyt og spørg ind til dem og søg svaret på hvorfor de siger som de gør. Ved at lytte finder du ofte ret hurtigt ud af at du kan tage fejl og har dermed mulighed for at blive klogere. Ved at erkende at du har taget fejl, skaber du tillid og relation til dine medmennesker og du viser menneskeligt overskud, selverkendelse og dermed styrke. Ved at lytte meget kan du også langt lettere finde ud af om det er den anden der tager fejl og på den måde kan du også lettere tage dem i hånden og få dem med dig ind i dit synspunkt. Visualiser at du tager folk i hånden når du skal udtrykke din mening, på den måde får du serveret dit synspunkt mere blødt og modtageligt. Ved at lytte vil du også ofte finde ud af, at i snakker forbi hinanden. Dermed kan du være den stærke og trække emnet tilbage på sporet. At du kan tilbyde evner som hun ikke kan, til at være opbyggende i parforholdet på den måde, vil hun elske dig endnu mere for på sigt. Hun indser det helt sikkert selv en dag og vil beundre din medstyrke i forholdet.

4. Bliv bedre til at holde øjenkontakt. Kig folk mere i øjnene og anerkend deres mening. Selvom det er alvor er anerkendelse af deres mening stadig vejen frem til at åbne op for en løsning.

5. Skab faste traditioner med dine børn

  • Halloween pynt skal laves Fredag uge 42
  • Julepynt skal gøres den sidste Søndag uge 46
  • Museumsbesøg Lørdag uge 38 afsted kl.10.00
  • Tivoli tur i sommerferien
  • Find på flere…

6. Hver eneste dag resten af dit liv, når du ikke er syg, sørger du for at din dag indeholder følgende punkter. Træning/bevægelse Tøm hjernen for unødvendige bekymringer og skriv tiltag ned for de bekymringer du skal have styr på. Meditér herefter mindst 15 minutter, dvs. tøm hjernen for tanker så din hjerne kan slappe af.

Skab hygge og samvær.

Spil brætspil i køkkenet med børnene, men find de rigtige spil som både du og børnene synes er sjove. Lav fis og ballade mindst én gang om dagen. Mærk efter og føl din kærlighed til dine børn helt ind i hjertet én gang om dagen du har dem. Fortæl dem bagefter at du elsker dem og find en ting du kan sige du er stolt over ved dem.

7. Socialiser dig mindst én gang om ugen med dine venner eller familie. Tving dig selv til det uanset overskud. Hver Tirsdag laver du en aftale for Fredag, Lørdag eller Søndag, ikke for den kommende weekend men den næste weekend.

8. Læs mindst én ny selvudviklingsbog hver måned de næste 12 måneder. Du skal derfor være færdig med at læse dem d.25-10-2017.

9. Bliv særligt god til mindst én eller to ting. Det styrker dit selvværd. En bonus er at alle kvinder har brug for at hendes mand er god til noget, at han kan udmærke sig og skille sig ud på noget særligt.

10. Få sørget helt igennem efter dit seneste kærestebrud og få givet helt slip på ekskæresten samt fortidens kærester som du ikke har sørget igennem efter. Find de gode ting som din ekskæreste kunne og de ting du satte pris ved hende. Du skal kunne gøre det samme ting. Følg din nye målsætning om at blive klar og stærk nok til en ny kæreste. Det kan du først gøre når du kan være glad, tilfreds og i balance uden tomrumsfølelse i samme øjeblik du lever dit liv alene. Først der har du nemlig reelt sluppet din bagage, skabt god energi omkring dig selv, fået overskud og plads i dit hjerterum til en ny kæreste. Kun på den måde kan det blive en god start på et nyt forhold og dermed have de bedste muligheder og betingelser for at udvikle sig til noget godt for jer begge. Så få lagt tingene fra dine tidligere forhold i rigtige kasser. Hvad hørte til på hendes banehalvdel og hvad hørte til på din banehalvdel. Du må ikke tage ansvar for hendes utilstrækkeligheder men skal lære, erfare og bringe hendes guldstøv med dig fremover som inspiration til din egen selvudvikling samt lære at sætte pris på hvad du søger hos din kommende kæreste.

11. Sørg for at køkkenet også bliver et socialt samlingssted. Fyld det ud med spil, bagning, madlavning og hyggeligt fællesskab.

12. Inddrag dine børn i madlavningen flere gange om ugen så det foregår i fællesskab. Det er de gamle nok til nu og det giver vigtig tid til samvær, nærvær og relation.

13. Få gang i juiceren igen, du har brug for en sund krop for at kunne få en stærk psyke.

14. Lav dit træningsprogram og følg det. Du kan ikke give dig selv et valg, du er nødt til bare at gøre det. Hvis du vil op af hullet og få skabt balance i dig selv så er det i hvert fald ikke et fravalg du kan tage. At skabe og holde en sund krop er halvdelen af dit arbejde.

  • Løb 3 km (Tirsdag lige efter arbejde)
  • Løb 3 km (Torsdag lige efter arbejde)
  • Træn styrketræning 30 min (Lørdag kør kl.10.00)

Start realistisk denne her gang. Målet for træningen de næste 2 måneder er også at du får sat den ind i en vedvarende rutine og dermed får gennemført en livsstilsændring. Det kræver en rolig og behagelig opstart og at du gør det hver eneste gang.

Om 2 måneder, dvs. den 25-12-2016 skal du opjustere niveauet til.

  • Løb 5 km (Tirsdag lige efter arbejde)
  • Løb 5 km (Torsdag lige efter arbejde)
  • Træn styrketræning 30 min (Lørdag kør kl.10.00)

Men lav opjustering tidligst der, så du vigtigst af alt synes det er behageligt og kan undgå skader.

15. Få skabt ro og balance i dit liv, så din humor igen får plads i hverdagen. Uden humor mangler du noget vigtigt til at gøre livet mindre alvorligt over for dig selv og andre, samt til at bløde op på svære og krævende situationer. Og kvinderne synes i øvrigt det er ekstremt vigtigt og sexet med en mand der har plads og overskud til humor.

16. Spil kun computer Tirsdag mellem kl.19-23, Torsdag mellem kl.19-23 og Søndag det du har lyst til, så du kan få fuld fokus og ro til at udføre din genoprettelsesplan. Du skal også have fokus, tid og ro til at udvikle på din blog samt finde tilbage til roden af dig selv. Når du finder en kæreste skal du i øvrigt holde fast i dine Computer tider, men skær ned og nedprioriter Søndags spil. Hvis der er andre planer skal de altid prioriteres først frem for Computer tid, men hold altid fast i Tirsdage og Torsdage så du får dit eget private rum som du har brug for og i øvrigt krav på.

17. Drop dine mobil spil nu og for altid – slet dem med det samme. De er roden til alt ondt i form af manglende nærvær med andre samt ro til fordybelse, vigtige tanker og daglig bearbejdelse. Du er nødt til at opprioritere balance i din beholder for ”ting du skal forholde dig til”. Mobil spil fjerner dit nærvær fra dig selv og andre, så ud med dem med det samme.

18. Minimér flyvske bolde som din underbevidsthed skal forholde sig til og som derfor kan stresse dig.

  • Kør Zero Inbox på din arbejdsmail og din private mail.
  • Brug Onenote til at opdatere din arbejdsmæssige todo liste og din private todo liste.
  • I det samme du får en SMS om en aftale, skriv den ind i din kalender – udsæt det aldrig.
  • Lav 3 ugentlige madplaner så du kan skifte imellem dem i ugerne hvor du har ungerne. Madplanen skal indeholde både menu og indkøbsliste. Køb stort ind Søndag eller Mandag inden du henter pigerne, så der er mad indtil Fredag. Lav skiftevis en let mad dag og en normal dag så du kan overskue det.
  • Ryd op i samtlige skabe og skuffer så alt står ordentligt. Tøjskab, ganghylde, madskabe, krydderiskab, køkkenskabe og opbevaringsskabe.
  • Lav et ringbind til regninger, breve, kvitteringer, kontrakter, Pas, dåbsattest etc. Du har brug for orden, overblik, styr på aftaler og så mange ressourcer som muligt til dine tanker og bekymringer.

19. Køb en lille gave til pigerne Fredag Uge 5, 13, 19, 27 og 35 i Tiger butikken lige efter arbejde. Put det ind i din private kalender. Pak gaverne ind og giv dem til pigerne når det passer sig og uden anledning. Fortæl dem samtidigt at du gjorde det fordi du havde lyst og fordi du tænkte på dem da du kom forbi butikken.

20. Brug maksimalt 3-4 timer dagligt på din BLOG så længe du er single.

Translate »